Bindevævsmassage, også kendt som Rosenbergteknink
Hvad er bindevæv?
Bindevæv er det væv som omgiver dine muskler, sener, knogler mm.. Ved bindevævsmassage arbejder terapeuten med at løsne det bindevæv som omgiver muskler, sener, led og knogler. Ved at arbejde med bindevævet vil dette kunne løsnes op og slappe af. Herved påvirkes fx musklen så denne slapper af. Der arbejdes altså ikke direkte på musklen.
Hvad er bindevævsmassage?
Bindevævsmassage er en blid og behagelig behandling, som er effektiv til at rette kroppen op. Behandlingen giver bedre kropsholdning med øget fleksibilitet og en fornemmelse af velbehag. Man må ikke forbinde bindevævsmassage med almindelig massage hvor man bliver æltet godt igennem, da bindevævsmassage er så blid at selv børn kan tåle det.
Hvorfra stammer bindevævsmassage?
Bindevævsmassage bygger på den sidste nye forskning i den vestlige biologi, biofysik og mikroanatomi kombineret med en unik model af bindevæv opbygning fra det 5000 år gamle kinesiske akupunktursystem. Ny forskning tyder på at spændinger ikke sidder i musklerne men i bindevævet, som udgør 50% af vores kropsvægt og som alle vores muskler er omgivet af.